til Frankrig med tog

Frankrig

Opdateret 15.9.2019

Rejsen til Frankrig kan gennemføres på én lang dag eller man kan vælge at overnatte fx i Hamburg eller Karlsruhe.


København/Aarhus – Hamburg – Karlsruhe – Paris

Rejsetid: ca. 14,5 timer

Pris fra: ca. kr


Mobiililaitteella selaat taulukkoa kätevästi pyyhkäisemällä sivusuunnassa tai kääntämällä mobiililaitteesi poikittain.

Fra/Til Billetter Afgang Ankomst Pris fra ca. kr
  København / Aarhus - Hamburg Deutsche Bahn 07:35 (KBH) / 07:24 (AAR) 12:15-12:16 228
  Hamburg - Paris Deutsche Bahn 14:01 22:05 335

Man kan købe billetter fra København til Hamburg på DSB's hjemmeside, men afgangen 7:24 fra Aarhus skal købes hos Deutsche Bahn - DSB viser ikke forbindelsen da strækningen fra Flensburg til Hamburg køres med et tysk regionaltog.

Ruten til Paris er ikke helt optimal pga. ventetiden på et par timer i Hamburg, men man kan udnytte tiden til at få en god frokost og strække benene inden man fortsætter rejsen til Paris.

Der er som regel billige billetter mellem Hamburg og Paris, men de kan også være ret dyre, helt afhængig af rejsedag og -tidspunkt.

Bus fra Danmark til Frankrig


Det tager lang tid at rejse fra Danmark til Frankrig med bus - det kan ikke gøres på et enkelt døgn uden at tage en natbus. Turen tager minimum 18 timer og prisen er fra 373 kr. med Flixbus. Hvis man har et stramt budget, kan det være en god løsning, men det er ikke noget vi anbefaler.

Videre rundt i Frankrig

Frankrig har et meget stort tog- og busnet samt velfungerende offentlig transport i byerne. Se for eksempel:

SNCF (Franske tog)
Eurolines
Flixbus
Blablacar (samkørsel)

Du kan finde dine egne offentlige transportforbindelser ved at bruge Google, f.eks. "Paris public transport".

Det mest miljøvenlige valg

Hvis du ønsker at minimere CO2-udledningen på din rejse, er det en fordel at rejse via Jylland for at undgå en færgeoverfart.

Selv om de fleste tog til Tyskland lige nu kører med diesellokomotiver, er toget stadig den mest miljøvenlige måde at rejse på.

DSB er i fuld gang med at elektrificere både tog og strækninger og forventer at alle hurtigtog til Tyskland er elektrificeret i 2021.